Torsdag d. 8. august

Six Foot Stompers

Six Foot Stompers

SIX FOOT STOMPERS er et dansk jazzorkester, hvis historie går tilbage til 1991, hvor 6 musikere med samme interesse for jazzmusik blev enige om at "stampe" et traditionelt jazzband i gang.

Siden starten i 1991, er det lykkedes med swingende publikumsvenlig jazzmusik, at gøre orkestret kendt både i og uden for Danmark.

Six Foot Stompers har blandt andet deltaget i de to store Københavnske jazzfestvals, "Swinging Copenhagen" samt "Copenhagen Jazz Festival". Internationalt har orkestret turneret i Sverige og Grønland, deltaget i Festivals i Polen, Tyskland og Italien, samt ikke mindst flere gange optrådt i "French Quarter Festival" og "Fritzel`s Jazz-renuion" i New Orleans, USA.Six Foot Stompers skal i 2024 for 5. gang optræde i Europas største Jazzfestival i Dresden, Tyskland. Har flere gange spillet på Hällevik trad Jazzfestival i Sverige. 

Selvom Six Foot Stompers set i jazzhistoriens skær er et "ungt" orkester, har alle seks musikere en lang musikalsk fortid, ikke blot inden for traditionel jazz, men også swing- og big band musik, og andre genrer inden for den rytmiske musik. 

Sammen repræsenterer orkestret således en musikstil, der har sine rødder i den traditionelle New Orleans- og Dixielandjazz tilsat de krydderier, inspiration fra andre stilarter giver. Repertoiret er bredt, og indeholder, ud over kendte jazz- og swingnumre, evergreens samt andre melodier, der knytter sig til særlige lejligheder. Alt i alt et orkester der spiller glad swinging traditionel jazz.

Line up:

  • Mogens Eghjort, trompet
  • Jens Brandt, klarinet og vokal
  • Gunnar Bayz, trombone og vocal
  • Torben Junker Larsen, banjo
  • Lars M. Nielsen, bas
  • Nils W. Christensen, trommer

Spiller torsdag kl. 19.45-21.45 i Hansen & Larsen Teltet